EasyCookieInfo

VESTSJÆLLANDS AKVARIE- OG TERRARIE KLUB

Nye og gamle nyheder

Under denne rubrik kan du se hvad der er sket i klubben tidligere.

- Det nyeste kan ses på rubrikkens første side - og det, der var aktuelt tidligere, kan ses på de efterfølgende sider.

Se også arkivstof på siden Fra forsiden på gamle side


Nyheder og nyeste meddelelser er flyttet til rubrikken Aktuelt


Mysistur

Vi er nogle stykker fra klubben der på søndag vil tage ud til kysten og prøve at fange mysis. Du er velkommen til at slutte dig til os, hvis du har lyst til at tilbringe et par timer en søndag aften sammen med os.

Tag net og spand samt evt. lidt at drikke (kaffe/te/øl eller vand) med.

Vi har prøvet at undersøge om mysisfangst kræver fisketegn, men er ikke kommet frem til et svar; så tag fisketegnet med hvis du er mellem 18 og 64, for en sikkerheds skyld.

Vi mødes kl. 19.00 søndag den 25. august ved Lodshusbroen ved udmundingen af Skælskør Fjord.

Adressen er Lodshusvej 53, 4230 Skælskør KORT.

Ekstra arrangement i Havebassingruppen

haveVi er netop kommet under vejrs med at Køge kommune og Svenstrup Gods inviterer til indvielse af en over 5.000 kvm. stor sø med tilhørende nyåbnet vandløb.

Indvielsen foregår torsdag den 30. maj kl. 17.00.

Ved indvielsen kan du høre lidt om selve projektet. - Bl.a. fortæller Danmarks Naturfredningsforening om de padder der gerne skulle indtage søen, og der bliver lejlighed til at gå en tur langs vandløbet.

Køge kommune og Svenstrup gods byder på en forfriskning, og Det Grønne Hus byder på urtebrød bagt over bål.

Alle er velkomne.

Da vi først nu er blevet bekendt med arrangementet er der ikke fælleskørsel til arrangementet, men interesserede må selv køre dertil (se kort HER).

Svenstrup Gods

Borupvej 94
4140 Borup

Ny danmarksmester

vat_logoAllan Morgen, VATK blev danmarksmester i Klasse 2

På DAUs DM-konkurrence i hjemmebedømmelse den 14. april 2013 blev klubbens eneste deltager i konkurrencen danmarksmester.

Allan stillede op med sit 350 liters selskabsakvarium.

Akvariet og Allan blev forinden klub- og regionsmester ved regionskonkurrencen den 24. marts, hvor akvariet opnåede 80 point.

Sommerfest 2013

vat_logoSommerfest lørdag den 10. august 2013 kl. 17.30

Adr.: Overdrevsvej 11, Sørbymagle, 4200 Slagelse

Som det er sket i de senere år, stiller Helle og Frank Johansen deres have til rådighed for klubbens traditionelle sommerfest.

Der bliver stillet et stort party-telt op på Helle og Franks græsplæne, og der er lagt op til en hyggelig aften med god mad, bål og sightseeing i Helle og Franks store landbohave, sammen med klubbens medlemmer og deres familie.

Klubben har i år eksisteret i 20 år, og vi har derfor besluttet at gøre noget særligt ud af sommerfesten i år. Der vil igen i år blive købt mad udefra, men denne gang er maden gratis for klubbens medlemmer.
Eventuelle ledsagere uden medlemskab skal betale 150,- kr. for maden.

Drikkevarer er for egen regning og skal selv medbringes. Øl/vand/vin kan evt. købes til rimelige priser hos Helle og Frank.

Af hensyn til indkøb til festen er tilmelding nødvendig og bindende. Sidste frist for tilmelding er søndag d. 4. august.

Tilmelding til: Frank Johansen

Overdrevsvej 11, Sørbymagle
4200 Slagelse
Tlf. 50 46 97 00 eller mail: HER

Forårstur

vat_logoForårstur til Odsherreds Zoo søndag den 2. juni 2013 kl. 9.00

Vi starter dagen med at mødes på rastepladsen ved Jyderup kl. 9.00.

Tag en kande kaffe eller te med, så giver klubben morgenbrød.

Entréen til Odsherreds Zoo koster 110,- kr.

Der forefindes en café/grill, men du kan også tage en madpakke med.

Hvis omstændighederne tillader det (vandtemperatur/vejr), kører vi senere til Hov Vig og ser om der er nogen daphnier; så tag et fangstnet med for en sikkerheds skyld.

Login

Hvem er online

Vi har 185 gæster og ingen medlemmer online

Annoncører

Kontakt: Klubben | Web-admin | Formand

Copyright © 2015. All Rights Reserved by Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub.