EasyCookieInfo

VESTSJÆLLANDS AKVARIE- OG TERRARIE KLUB

Nye og gamle nyheder

Under denne rubrik kan du se hvad der er sket i klubben tidligere.

- Det nyeste kan ses på rubrikkens første side - og det, der var aktuelt tidligere, kan ses på de efterfølgende sider.

Se også arkivstof på siden Fra forsiden på gamle side


Nyheder og nyeste meddelelser er flyttet til rubrikken Aktuelt


Liste over effekter i biblioteket

vat_logoKlubben har et ret omfattende bibliotek af gamle og nyere bøger og tidsskrifter, som vi har arvet fra hedengangne Slagelse Akvarieforening.

Klubbens medlemmer kan nu se en liste på hjemmesiden over disse effekter, og ved henvendelse til formanden, låne og aflevere disse på medlemsmøder.

Vi har på det seneste fået en hel del udenlandske tidsskrifter fra et medlem. - Disse er dog endnu ikke katalogiseret.

Bibliotekslisten kan kun ses efter indlogning på hjemmesiden.

Bestil effekter fra biblioteket hos formanden - se tlf., mailadr. m.v. HER

Log ind HER og se om der er noget interessant mellem klubbens litterære effekter.

Hjemmebedømmelse i klub og Region

DausjaellandDAU Region Sjælland afholder igen i år en hjemmebedømmelseskonkurrence, der kan bruges af klubberne/foreningerne som klub-/forenings-mesterskaber samtidig.

Konkurrencen foregår søndag den 30. marts 2014.

Deltagerne får forinden tilsendt en deltagerliste via deres mailadresse med angivelse af cirka-tider for besøg hos den enkelte deltager.

Tilmeldingsfristen til Regionen er for klubberne/foreningerne fastsat til lørdag den 15. marts (samme dato i vatk).

Hvis du vil deltage i konkurrencen skal du ved fristens udløb have tilsendt vatk's sekretær et tilmeldingsskema med angivelse af deltagernes navn, adresse, tlf. emailadresse, opstillings-klasse, akvarie-størrelse, plus en fiskeliste og evt. planteliste (tilmeldingsskema han downloades HER).

Efter bedømmelserne offentligør Regionen resultaterne fra bedømmelserne, og klubbernes/foreningernes bedømmelsesansvarlige (klubbens sekretær) tilmelder de akvarier der skal gå videre til DM-bedømmelserne, der finder sted i weekenden 5.-6. april 2014.

Regionen understreger at det er klubberne/foreningerne der har ret (og pligt) til selv at tilmelde akvarier til DM-konkurrencen. Se konkurrencereglerne HER

Tur til Den Blå Planet

denblaaplanet

Søndag den 26. januar 2014 går turen til Den Blå Planet i Kastrup for dem der nåede at tilmelde sig turen.

Klubben reserverede i oktober en rundvisning på Den Blå Planet til at foregå den 26. januar 2014 kl. 13.00. Rundvisningen omfatter en guidet tur i akvariet samt en guidet tur bag kulisserne. Turen blev annonceret i Pragtsmerlingen nr. 7 2013, der udkom først i november. Allerede inden jul var turen næsten udsolgt (kun 1 plads tilbage i skrivende stund).

Der var tilmelding for medlemmer frem til den 16. december, og derefter har der været åbent for tilmelding af andre intresserede.

Interessen har været stor blandt medlemmerne, der i flere tilfælde også har ønsket at tage venner eller familie med. - Det har medført at 24 ud af 25 pladser nu er besat.

Transport

Vi er nogle stykker der mødes på parkeringspladsen ved Bilka Slagelse kl. 10.00 (ved varmecentralen).

Vi regner med at være fremme ved Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup kl. ca. 11.00. - Det giver os tid til se os omkring og til at spise en evt. medbragt madpakke.

Rundvisningen starter kl. 13.00 prc.

Hvis du ikke er interesseret i at køre hjemmefra så tidligt, kan du vælge at køre derind selv, blot skal du være fremme ved indgangen til Den Blå Planet senest kl. 12.45, så vi kan gå samlet gennem billetkontrollen.

Regionens Akva-dag 2013

Akvadagen i september 2013

Regionen Sjællands akvadag i Ølstykke den 15. september var velbesøgt, dog ikke af medlemmer af vatk, men dem der var mødt frem fik to fremragende foredrag for deres entrepenge.

Kun to foreninger kunne/ville stille hold til akva-quiz'en. - Resultatet af quiz'en blev at Ølstykke vandt over Holbæk med 2 overskydende point efter 15 spørgsmål udarbejdet af Benny B. Larsen.

Den afsluttende auktion havde en omsætning på godt 3.200 kr. på 75 auktionsnumre. - Alt blev solgt, det meste til meget lave priser.

parosphromenus_project_logo

Efter foredraget af Helene Schoubye om Parosphromenus Projektet og de smukke lakridsguramier, var der stor interesse for at vide mere om disse ret sjældne fisk og deres truede hapitater i Sydøstasien.

Helene Schoubye har derfor givet os link til sin hjemmeside www.pragtgurami.dk, hvor der er artikler og links til internationale Parosphromenus-sider.

Hvis man er interesseret i at vide mere om lakridsguramier, evt. anskaffe nogen selv, kan man kontakte Helene gennem hjemmesiden eller på telefon 22 54 62 09.

Akvariebog fra 1862

Cover-web-1Et af vore medlemmer har fundet en meget gammel akvariebog. Bogen er fra 1862 og dens titel er "Anvisning til at indrette og passe Færsk- og Saltvandsaqvarier".

Vi synes den er så sjov at læse, at vi har scannet den ind og lavet en pdf, så du også kan få fornøjelsen af at læse den.

Bogens oprindelige ejer, Valdemar Nielsen erhvervede, ifølge hans egne margin-notater, bogen i april '91 (formentlig 1891), altså 29 år efter udgivelsen. 

Se bogen på dette pdf LINK (16 Mb).

Login

Hvem er online

Vi har 23 gæster og ingen medlemmer online

Annoncører

Kontakt: Klubben | Web-admin | Formand

Copyright © 2015. All Rights Reserved by Vestsjællands Akvarie- og Terrarie Klub.